31 / 08 - 2017

Foto fra Apollo´s tur til Nuuk

Her er så et lille udpluk af foto fra vores gode tur til Nuuk og Ameralikfjorden.
image
Fest i det grønne. Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 31 Aug, 17 | 7:28 pm | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

22 / 08 - 2017

Sol over Nuuk

Fantastisk DMI ramte rigtigt.
Her klokken 12:30 standsede regnen og så kunne vi skimte solen.
Her kl 15 er solen igennem.
Vi har kun set et glimt at solen i torsdag.
Frisk grøndlandsk luft og dufte er ubeskriveligt godt efter så mange timer i ly for regnen.
Nu skal der handles ind til fødselsdagen.
I morgen skal jollen pakkes og vi håber på mange dage med sol og varme.

Indsendt af: Poul Hansen den 22 Aug, 17 | 7:11 pm | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

21 / 08 - 2017

Nuuk i regn og blæst

Hej alle
En blæsende og våd beretning


Vi ankom onsdag i tæt tåge til Nuuk.
Hele kysten er indhyldet i tågen, så flytrafikken er hårdt ramt.
Her i Nuuk var vi et af de første fly der landede den dag og snart efter var der igen lukket.
Vi var alene i Sten's lejlighed, da han var i haven.
Vi skulle handle ind og det er altid dejligt at gå tur i byen og møde folk vi kender. Her nikker og hilser man gerne.
Apollo kan man mærke glæder sig og hygger sig med at hilse.
Han husker Stens lejlighed og sidder med et tilfreds smil og nyder roen fra hans faste plads.
Genkendelighed er vigtigt for ham.
Torsdag var tågen lettet lidt, så vi var på vandreture rundt omkring i byen.
Sten var heldig - han ankom til Nuuk kl 15 lige inden blæsten og regnen kom.
Han havde haft en god tur og fået vandet rigtigt meget.
Hele fredagen og lørdagen har det blæst og regnet konstant.
Det har været indendørsvejr. Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 21 Aug, 17 | 5:48 pm | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

29 / 08 - 2016

Nuuk 2016

Hej alle

Så er Apollo "s ferie tur til Nuuk i år tæt ved afrejsen til Danmark .
Vi har haft utrolig dejlig sommervejr i alle dagene og mødt mange glade folk rundt omkring. Ikke mindst har Apollo hygget sig og haft en rigtig god tur.
Dejligt
image
De sidste par dage har vi jo været i byen med gode Vandreture og ikke mindst været heldige og mødt endnu et par af åmosens tidligere praktikanter, der nu bor i Nuuk
Så hilsen til alle fra Marie og Erine.
Mange hilsner
Apollo og Poul Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 29 Aug, 16 | 11:43 am | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

26 / 08 - 2016

Nuuk 2016

image
Hej alle
Så er vi igen i Nuuk efter endnu en dejlig tur i Stens have i Ameralikfjorden.
Selv om vores tur ind i fjorden hvert år har den samme ramme, er den altid noget helt specielt.
Vi er nemlig i naturen og i et tæt samspil med vejrudviklingen og hvorledes den har været. I år har den været næsten uden regn i fjorden og efterårsfarverne møder en. Ikke mange grønne nuancer møder øjet. Der er ingen sne på fjeldene, som for 25 år siden var helt hvide mange steder. Nu er elvene meget små og området præget af tørhed. Naturen forandrer sig.
Tågen ligger tæt her fredag morgen da vi sejler fra Nuuk, min gps har sejlruten og vi følger den. Inde midt i ameralikken bryder solen frem med høje tidevandsbølger, tidevandsforskellen er 4,8 meter.
Apollo er glad og griner højlydt til bådens gyngen.
Vi er fremme ved haven klokken 17 og får hurtigt proviant mv ind til teltpladserne.
I år får Apollo og jeg et helt nyopsat telt, med fin træseng med luftmadras. Der er plads til at stå op i teltet. Luksus.
Vi kigger op i den frodige have med mange blomster og Apollo får sin majroe. Der er gensynsglæde og hans sorte spand er der og ikke mindst kaffekopper og siddepladsen ved den gode græs. Men mest nyder vi alle 3 roen, nærværet og den store natur.
Næste morgen kalder kartoflerne. Apollo's er en vigtig del af optagningen. Sten graver, Poul finder kartoflerne og Apollo fylder sækkene. Sådan forløber mange timer i et sjovt samspil.
Der spises frokost og de første aftner bliver grillen tændt og de sidste aftner nyder vi den legendariske suppegryde med alt godt fra haven. Den giver varmen når solen er gået ned bag fjeldet. Vores aftenkaffe indtages til Apollo store glæde og så sniger kulden sig ind på os og de varme soveposer kalder.
De næste dage går med indsamling af 16 forskellige grønsager, majroer, løg, radiser, gulerødder og så videre.
Der er også tid til gode vandreture i fjeldet, ingen blåbær, men mange sortebær.
Tirsdag kommer der lidt regn, men hvad, på med regntøjet og alle grønsagerne bliver båret ned til vandkanten. Onsdag morgen pakker vi jollen og fjorden er spejlblank, så vi sejler mod Nuuk. Tidevandet er kun på 3,8 meter.
Ameralikken er altid lunefuld. Ved halvvejsnæsset bliver strømbølgerne store. Her ændrer vanddybden fra 400 meter til 700 meter. Men snart efter roligt sejlvejr og så igen store bølger ved udmundingen.
Sten kender sit skib og fjordens særlige udfordringer.
Bølgerne lægger sig og igen i spejlblankt vand ankommer vi til Nuuk 7 timer efter starten ved haven.
Glade og trætte kan vi nu genoptage bylivet. Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 26 Aug, 16 | 12:59 am | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

17 / 08 - 2016

Nuuk 2016

image
Hej alle
Vi nyder det gode sommervejr i Nuuk
Det er dejligt at opleve Apollo's glæde over igen at rejse til Grønland.
Utroligt at han kan huske selv små detaljer på rejsen.
Hans store gensynsglæde når han møder Sten.
Han klukker glad over at deltage i dagligdagens små aktiviteter. Være med i butikker og møde flok på gaden, der hilser på.
Ja vi mødte igen i år Thala og børnene. En stor og festlig hilsen til fra alle fra dem.
Fredag sejler vi ind til haven i Ameralikfjorden.
Hilsen
Apollo og Poul

Indsendt af: Poul Hansen den 17 Aug, 16 | 7:27 pm | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

29 / 08 - 2015

Mange hilsner fra Thala

image
Her på vores vandretur i regnvejret lørdag eftermiddag, standstede pludselig en blå bil og ud sprang Thala med et stort smil.
Halløj - halløj
Thala var i praktik på Åmosen i 2003 og lavede blandt andet en flot teaterforstilling.
Nu er hun flyttet til Nuuk sidste år og arbejder i en fin ny børnehave.
Hun har 3 børn og hendes mand er fisker og fanger.
Så her er mange hilsner til alle de Åmosefolk hun kender. Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 29 Aug, 15 | 9:51 pm | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

Hilsen fra Nuuk

image
De sidste dage har vi haft meget forskelligt vejr - klart solskinsvejr tirsdag, onsdag og torsdag.
Her har vi nydt bylivet med ture rundt i byen.
Det er altid dejligt at gå omkring i Nuuk og møde mange kendte og ukendte folk, der glade hilser og tager sig tid til at sige goddag til Apollo.
Torsdag benyttede vi til en lang vandretur på ca 20 kilometer - ud til Cirkussøen og derpå omkring lufthavnen og tilbage til byen i stille vejr.
Fredag morgen fik vi nu kuling og megen regn. Vi gik alligevel nogle dejlige friske tur som Apollo nyder med regn og blæst i ansigtet.
Her lørdag og søndag forsætter regnen og vi nyder derfor her nogle spændende ture rundt i byen i det våde vejr. Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 29 Aug, 15 | 9:38 pm | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

26 / 08 - 2015

Apollo gode tur til Ameralikfjorden 2015

image
Hej alle
Så er vi tilbage igen i Nuuk efter en meget fin tur til Stens have i Ameralikfjorden.
Det er altid meget berigende for Sten og jeg at være sammen med Apollo på denne årlige tur.
Apollo overrasker os gang på gang med alle de små detaljer han husker omkring denne tur.
Han husker lige hvordan tovet til jollen skal ligge, hvor vanddunkene er, hvor soveposen er og hvordan vi bærer grønsagerne ned til jollen. Han bevæger sig med stor sikkerhed rundt på det stejle fjeld i tæt krat og på store sten.
Dejligt.
Vi kom jo herop i fin stil tirsdag den 18. august, 2 timer senere havde vi tanket op og i stille vejr sejlede vi ind til haven der ligger 75 km og 8 timer længere fremme.
Kl 21 var vi ved haven og kunne så sove i båden efter en lang dag. Mere...

Indsendt af: Poul Hansen den 26 Aug, 15 | 1:16 am | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             

26 / 05 - 2015

En dejlig navngivningsfest i pinsesolen

image
Søndag eftermiddag var Apollo, Kirsten og Poul til en dejlig navngivningsfest i Slangerup.
Her blev Nivikka og Jaspers lille dreng Eik navngivet i det dejlige solskinsvejr.
Apollo havde en pragtfuld dag, hvor han mødte mange af sine berørende og gode venner.
Dejligt for Apollo, at genhøre stemmerne og mærke nærværet sammen de alle de mennesker han kender så godt.

Indsendt af: Poul Hansen den 26 May, 15 | 8:24 am | Profil

[0] kommentarer (vist 0 gange) |             
  Frem