Tillykke med Selvstyret
Omkring 65 deltagere fejrede i dag Selvstyrets indførsel i Grønland på naturgrunden ved Standhusene.
Det blev en festlig dag med et levende musikalt indslag fra Aviaja Lumholt og Aviaja Larsen.
Indsigtsfulde og perspektivrige taler ved Henning Jahn, Dorte Demant samt Tine Bryld.
Et overraskende og højtideligt ny digtet sang fra Ole, der selv havde digtet Selvstyresangen og fremførte den for første gang her ved Aasivikstævnet.
Derpå tændte grill med god proviant og samtale på kryds og tværs.
Nye venskaber og kontakter blev skabt og gamle blev genoplivet.
Dagen sluttede med fremvisning af den næsten færdige umiaq og med livlig kajaksejllads på det blanke fjordvand.
Vi ses igen til næste år.
Her kan man læse Henning Jahn Nationaltale -
MERE...
AAsivik betyder sommerboplads.
Dette her er nok den smukkeste Aasivik man kan forestille sig i Danmark.
Der er noget særligt ved den for den er rammen om det første Aasivik i Danmark og så er den speciel på den måde at den er så grønlandsk som noget kan være i Danmark.
Se på alle kajakkerne og se på konebåden som næsten er klar til søsætning.
Det her ...det er sgu historie så det vil noget.
Det er også tankevækkende for den direkte årsag til dette det første Aasivik er at der bor en gruppe af Grønlændere med handicap i Danmark. Nogle har været her næsten hele deres liv og andre i få år.
At dette her faktisk foregår er kun fordi nogle mennesker synes at det er vigtigt at grønlandske handicappede skal bevare deres forhold til Grønland og Grønlandsk kultur.
Lad det være sagt med det samme.....folkene bag dette arrangement er mere end almindeligt bidt af Grønland....de er nærmest gale med landet og kulturen.
- og alligevel er jeg ikke helt sikker på at det er den reelle årsag for jeg er ikke engang sikker på at de alle har været i landet.
Forklaringen må mere være at de er vildt optaget af de mennesker de til daglig er ansat til at støtte .....og de mennesker kommer fra Grønland. Så holdningen er at den del jo noget der må med i arbejdet med lige netop de mennesker.
Handicappede fra Grønland og deres historie er rigtigt flot beskrevet i bogen "Forvist til forsorg" om grønlændere med handicap der er blevet nedsendt til Danmark. En trafik der er kraftigt aftrappet efter hjemmestyrets indførelse.
Hvad bogen også beskriver og lægger op til debat om er den forpligtigelse som pædagoger og institutioner har for at lave positiv særbehandling af de handicappede fra Grønland der bor på danske institutioner.
Jeg har hørt den med at grønlandske handicappede er blevet fordanskede og har været her i så mange år og at det er synd hvis de skal hjem igen.
Hjem igen skal de der vil....og de der ikke vil eller kan komme hjem....ved helt sikkert hvem de er og hvor de kommer fra....og det er ikke fra Danmark.
Lad mig give et eksempel som har gjort dybt indtryk på mig
Rejste som ledsager for en meget støttekrævende ung pige. Udviklingshæmmet og autist. Meget indelukket og sagde aldrig et ord. I Brugsen i den grønlandske by begyndte hun pludselig at pludre på grønlandsk. Helt sikkert fordi hun vidste hun var hjemme og stort kun hørte grønlandsk omkring sig.
Så... derfor glem det ikke hvis du arbejder med grønlandske handicappede. Der er mennesket og der er handicappet......og så ikke mindst at mennesket kommer fra et andet land..en anden kultur.
Jeg har ikke en forventning om at den enkelte pædagog kan stille op med projekter der er helt fantastiske som dem der præsteres af Saqit og Værkstedet Åmosen. Kajakbyggerier, sprogundervisning og særligt udviklede computerprogrammer og alt det andet som er ubeskriveligt flot.
Nej det er såre simpelt! Når der laves handleplaner eller laves aktivitetsprogrammer så husk altid den ekstra dimension.....hvad kan vi gøre for at bevare Peters forhold til det land og den kultur han kommer fra og som han måske en dag skal vende tilbage til eller hvor han ihvertfald føler at han hører til. Mere indviklet er det faktisk ikke!
For et par dage siden var jeg på besøg på sommerbopladsen her. Poul fortalte mig at studerende fra Institut for Idræt også havde været her for at bygge kajakker. En af dem havde spurgt Claus hvordan man lavede nogle af de ret komplicerede knop som binder konebåden sammen. I løbet af få minutter havde Klaus lært den studerende at binde knobet.
Klaus er medbygger på konebåden og ved en masse om at bygge både konebåde og kajakker. Egentligt er han måske den i Grønland der ved mest om konebådsbyggeri. Det har han lært fordi der her i Danmark er nogen der tager det med den grønlandske identitet alvorligt.
I dag er på mange måder en mærkedag. Det er Grønlands Nationaldag, det er en markering af overgang fra hjemmestyre til selvstyre, det er dagen hvor den grønlandske befolkning sagde at nok er nok og udskiftede regeringen og det er den første Aasivik i Danmark. Alt sammen trækker i den rigtige retning så Grønland kommer tættere på at bestemme over egne forhold. Lad os håbe at dette også kommer til at betyde at alle grønlandske handicappede i Danmark der vil hjem også får denne mulighed.
