Praksisfortælling af studerende på Åmosen

I forbindelse med min praktik på Værkstedet Åmosen, har jeg et læringsmål hvor en praksisfortælling skal indgå. Jeg har derfor valgt at skrive en fortælling om de tanker jeg gjorde mig inden min praktik, og om de oplevelser mm. jeg har fået undervejs i praktikken.


Det er svært at finde ud af hvor man lige skal starte, når man skal skrive sine tanker ned om de ting man har oplevet og lært på Åmosen indtil nu, for der er sket så meget på så kort tid, men for at starte et sted, vil jeg gerne fortælle om de tanker jeg gjorde mig omkring dét at starte i praktik på et værksted for udviklingshæmmede voksne mennesker, som jeg ikke kendte.

Jeg har længe godt kunne tænke mig at arbejde med udviklingshæmmede mennesker, da jeg her føler at der er plads til alle og at man har mulighed for at skabe en bedre hverdag for disse mennesker som kan opleve nogle udfordringer i livet. Samtidig kan jeg godt lide tanken om de mange muligheder dette område kan tilbyde, både for mig personligt, men også for borgerne. Så Værkstedet Åmosen var derfor et oplagt valg til min 2. praktik.
Inden min praktikstart, havde jeg ganske lidt erfaring indenfor arbejdet med udviklingshæmmede mennesker, men det skulle dog ikke være nogen hindring for mit valg af praktiksted. Det første møde med borgerne og personalet på Åmosen, var ved forbesøget til praktikken. Her blev jeg præsenteret for stedet, borgerne og personalet, af min vejleder. Jeg kan huske at der var en masse indtryk, og at det var noget af en kamel at sluge med alle disse forskellige mennesker og personligheder på én gang. Jeg blev taget godt imod, og vi fik vendt alle de formelle ting.
Da jeg kom hjem, var der en masse indtryk der lige skulle bearbejdes, og jeg var rigtig glad for endelig at have mødt stedet og de mennesker der arbejder der. Jeg havde nogle forestillinger om hvordan målgruppen er, inden jeg startede med rent faktisk at arbejde med dem. I TV har der f.eks. været udsendelser med Morten og Peter. Som regel ser man kun de gode stunder hvor det sjove sker, og det var egentlig ved disse udsendelser, at min interesse for faget startede. Med tiden har jeg dog fået mere viden omkring udviklingshæmmede og deres handicaps, så her har jeg jo fundet ud af, at hverdagen ikke altid består af sjov og ballade. Da jeg først begyndte at arbejde med udviklingshæmmede, fik jeg den rigtige forståelse af deres handicap og de udfordringer de har i hverdagen, både psykisk og fysisk. Det er et spændende fag at arbejde i, og der er både gode og dårlige dage. De anbefalinger og fortællinger jeg havde hørt om Åmosen, levede i den grad op til det jeg havde hørt. Et meget åbent, imødekommende og positivt personale, og stemningen på værkstedet var helt speciel på den gode måde.

Værkstedet Åmosen tilbyder mange forskellige ting. Der tages i skoven for at ordne brænde, laves kreative sysler på værkstedet, dyrkes motion og mange andre ting som både giver udfordringer til personalet og borgerne. Det brede udvalg af aktiviteter er med til at underbygge vigtigheden af mangfoldighed for borgerne, og det er noget jeg meget gerne vil arbejde med.
Onsdagen er især en dag jeg sætter på pris på i min praktik. Her tager vi til ridning med en lille gruppe af borgere. Ridning har stor interesse hos mig, og jeg synes at det er super godt at man kan kombinere sine interesser med sit arbejde. Det skaber godt humør og giver en masse livskvalitet. Samværet med hestene har en helt særlig virkning, som kan udnyttes i høj grad med udviklingshæmmede borgere.

I starten af min praktik, var jeg lidt tilbageholdende og observerede og sugede en masse viden og indtryk til mig. Efterhånden som tiden er gået, er jeg kommet mere ind i hverdagen på værkstedet. Jeg er samtidig kommet til at lære borgerne bedre at kende, hvilket har gjort at jeg har fået en bedre kommunikation og relation med dem. Derved kan jeg også varetage flere opgaver med borgerne, og lære en masse på egen hånd. Jo mere man falder ind i hverdagen på værkstedet, jo flere ting tager jeg også selv initiativ til. Der er dog stadig mange ting jeg skal lære endnu, og jeg tror aldrig rigtig at man kan blive færdiguddannet inden for pædagogfaget. Der vil altid være noget nyt at lære når man har med mennesker at gøre.

Min praktik på Åmosen, er med til at hjælpe mig selv med at få pejlet ind, hvad mine fremtidige jobmuligheder skal være, inden for specialpædagogikken. Eftersom at jeg har prøvet forskellige områder nu (SFO inden for dagtilbud, bosted og værksted inden for specialområdet), er jeg begyndt at finde ud af hvor min nysgerrighed og interesse ligger. Jeg synes at specialområdet er super fedt, og det er her at jeg føler at jeg kan være med til at gøre en forskel med mine kompetencer. Jeg kan godt lide at være aktiv og kreativ, og på et værksted for udviklingshæmmede er der rig mulighed for at udfolde sig, og det har Åmosen især været med til at vise og lære mig. Det er et fag og område, hvor jeg kan føle mig godt tilpas og være mig selv.