Birger Perlt
Med stor sorg erfarede jeg i går at vi har mistet
Projektchef
Birger Perlt
Socialt Udviklingscenter SUS
Med sin store faglige og menneskelige viden samt engagement har Birger Perlt været en utrolig inspirationskilde for mig.
Hele det socialpædagogiske område har mistet en unik sparringspartner og ven.
Et af de sidste arbejder som Birger var projektchef for kan downloades her
Rapport1.pdf
Og her er
MERE...
Se nedestående overheads
Afrapportering fra konferencen Fra Institution til bolig – og retur igen?
fra Onsdag den 28. april 2004.
Overheads fra oplægget ”Er der sammenhæng mellem de fysiske rammer og den ydede støtte?”
Oplægsholder: Birger Perlt, seniorkonsulent i Socialt Udviklingscenter SUS
AT LUKKE INDE ER AT UDELUKKE
• ET HANDICAP ER EN SOCIAL OG KULTUREL KONSTRUKTION - INGEN OBJEKTIV TILSTAND
• KATEGORISERINGEN AF HANDICAPPEDE ER EN SOCIAL HANDLING, DER MEDFØRER EN STIGMATISERING
• AT KATEGORISERE NOGEN SOM HANDICAPPET ER EN SELVOPFYLDENDE PROFETI
• STØRRE ORGANISATIONER, DER ER BEREGNET TIL AT BEHANDLE, STØTTE ELLER YDE OMSORG TIL MENNESKER MED FUNKTIONSNEDSÆTTELSE SKABER ELLER FORSTÆRKER ADFÆRD, DER YDERLIGERE DISTANCERER DISSE BORGERE FRA DET BREDERE SAMFUND
• BEGREBER SOM NORMALISERING, AFINSTITUTIONALISERING OG INTEGRERING ER BLOT MIDLER TIL FORANDRING - IKKE DEN ULTIMATIVE SLUTNING
HVAD GØR EN FORSKEL:
BOLIGFORHOLDENE
MEDARBEJDERHOLDNINGER
LEDERHOLDNINGER
MOBILITET OG VERBALITET
KOMMUNIKATIONSREDSKABER
NYE BRUGERROLLER
MEN„...
Det handler om andet og mere end de fysiske rammer: voksne handicappedes adgang til fleksible ydelser og udmøntningen af Serviceloven afhænger i høj grad af et "kulturskifte" blandt personalet på området.
"jeg foretrækker da, at personalet banker på og venter, til jeg siger kom ind, men mange af dem synes vist, vi kender hinanden så godt, at det ikke er nødvendigt"'(beboer)
RISICI VED CENTRALISERING
FORUDSIGELIGHED
Dimension i retsstaten, der giver mulighed for at kunne behandle mennesker ens og overskueligt
STANDARDISERING
Kronologisering af hverdagens og tilværelsens livsrytme, som krav om rationalitet og effektivitet fører med sig
TYPOLOGISERING
Kategorisering af mennesker og stærk opdeling af vores livsforløb i faser (barndom, ungdom, alderdom) præget af hver sine normer og eksperter
HOMOGENISERING
Individuelt skøn forlades til fordel for faste regelsæt og udstrakt detailstyring
AT GØRE VERDEN BEBOELIG HJEMLIG OG HYGGELIG
SELV AT KUNNE BESTEMME OVER
• SIN EGEN TID (AT VÆRE OFFENTLIG ELLER PRIVAT, AT UNDGÅ VENTETID)
• SINE RUM (AT KUNNE SÆTTE SIT PRÆG PÅ BOLIGEN, AT HAVE TILSTRÆKKELIGT MED PLADS)
SELV AT KUNNE VÆLGE
• SINE AKTIVITETER (AT VÆRE AKTIV ELLER SLAPPE AF, AT HAVE HVERDAGEN FYLDT MED OPLEVELSER OG IKKE OPGAVER)
• SINE RELATIONER (AT VÆRE SIG SELV ELLER SAMMEN MED ANDRE, AT KUNNE AFPRØVE SIG SELV)
BORGEREN OPLEVER STØTTEN SOM BRUGBAR TIL AT SKABE RAMMER FOR SAMMEN MED ANDRE AT SKABE LIVSKVALITET
• OPFYLDELSE AF BORGERENS INDIVIDUELLE ØNSKER OG BEHOV
• BORGEREN HAR INDFLYDELSE PÅ STØTTENS INDHOLD OG FORM
• MØDET MELLEM BORGER OG STØTTEPERSON FINDER STED PÅ BORGERENS PRÆMISSER
• DIALOGEN MELLEM BORGER OG STØTTEPERSON ER PRÆGET AF ÅBENHED, LYDHØRHED OG RESPEKT
• STØTTEPERSONEN ER MED TIL AT SKABE RAMMER FOR, AT BORGEREN OPLEVER SINE RELATIONER TIL OMVERDENEN SOM MENINGSFYLDTE OG SELVBESTEMTE
MÅL FOR PROFESSIONEL STØTTE:
AT SKABE RAMMER FOR OG IGANGSÆTTE EN UDVIKLINGSSPIRAL, DER SIKRER BORGEREN STIGENDE INDFLYDELSE PÅ OG DERMED FORVALTNING AF EGET LIV (LIVSKVALITET)
DELMÅL
• AT INDIVIDUALISERE RELATIONEN MELLEM BORGEREN OG DEN PROFESSIONELLE
• AT GIVE PLADS FOR BORGEREN
• AT STØTTE BORGEREN l OG TIL DET, SOM DEN PÅGÆLDENDE IKKE SELV KAN GIVE UDTRYK FOR
• AT SKABE RAMMER FOR NYE OPLEVLESER
• AT FORMIDLE NORMER OG VÆRDIER l SAMFUNDET
SYSTEMVERDEN OG LIVSVERDEN
PLANLAGT - SPONTAN
DISTANCERET - TILLIDFULD
REGELSTYRET - INTIM
ROLLEBARET - SPECIFIK
OPGAVEORIENTERET - PERSONLIG
