Brugere  
  Log ind  
  Registrer  
  Medlemmer  

Apollo gode tur til Ameralikfjorden 2015

image
Hej alle
Så er vi tilbage igen i Nuuk efter en meget fin tur til Stens have i Ameralikfjorden.
Det er altid meget berigende for Sten og jeg at være sammen med Apollo på denne årlige tur.
Apollo overrasker os gang på gang med alle de små detaljer han husker omkring denne tur.
Han husker lige hvordan tovet til jollen skal ligge, hvor vanddunkene er, hvor soveposen er og hvordan vi bærer grønsagerne ned til jollen. Han bevæger sig med stor sikkerhed rundt på det stejle fjeld i tæt krat og på store sten.
Dejligt.
Vi kom jo herop i fin stil tirsdag den 18. august, 2 timer senere havde vi tanket op og i stille vejr sejlede vi ind til haven der ligger 75 km og 8 timer længere fremme.
Kl 21 var vi ved haven og kunne så sove i båden efter en lang dag.

MERE...

image
Næste morgen gik på opdagelse i haven og fik etableret os i teltet.

Først var det tid til at smage en majroe
image
Så blev der taget kartofler op
image
En tur i fjeldet efter blåbær til morgenmaden
image
En tur efter vand fra den nærliggende elv.
image
Vi kunne også lige fange en stor torsk til aftensmaden
image
En dejlig aften med 3 retters menu
image
Mandag morgen havde vi samlet alle grønsagerne og gjort dem klar til at kunne komme direkte med flyet til Illulisat
Jollen blev pakket og vi kunne sige på gensyn til haven
image
En flot sejltur tilbage til Nuuk ventede nu.
Der er altid fjordbølger som man skal tage højde for - så først en tur over i den store bugt, hvor vi ventede på at vinden lagde sig og klokken 18 forsatte vi så mod Nuuk, hvor vi ankom i helt stille vejr klokken 01 med ny måne og nordlyset over os.
image
image
Nu glæder vi os over den gode tur og her tirsdag har vi fået sendt alle grønsagerne op til Jeppe i Illulisat. Jeppe er køkkenchef på Restaurant Ulo - Hotel Arctic.
Vejret er her noget tåget og lidt koldere i Nuuk, men om eftermiddaggen kigger solen frem og vi nyder bylivet.


Indsendt af: Poul Hansen den 26 Aug, 15 | 1:16 am | Profil |         

ARKIVER

Powered by pMachine