Brugere  
  Log ind  
  Registrer  
  Medlemmer  

Det er europæisk handicapår i 2003

image Handicapåret er en god anledning for alle - politikere, myndigheder, brugerorganisationer, virksomheder og det civile samfund i øvrigt - til at sætte yderligere fokus på handicappede menneskers vilkår. Det er der behov for. Året skal ikke mindst bruges til at styrke dialogen og forståelsen mellem handicappede og ikke-handicappede.

MERE...

Handicapåret er en europæisk begivenhed, som EU-kommissionen har taget initiativ til. Handicapårets danske nationalkomite tilrettelægger og koordinerer handicapåret i Danmark. Komiteen består af repræsentanter fra Det Centrale Handicapråd, LO og DA. Nationalkomiteen har konstitueret sig med et præsidium, der repræsenterer disse organisationer
klik her og se mere
Handicapåret

Vestsjællands Amt er aktiv omkring handicapåret

Rådet for Den Europæiske Union har udpeget 2003 til Det Europæiske Handicapår. I den forbindelse er Vestsjællands Amt også på banen med en del aktiviteter i løbet af året.

Vestsjællands Amt arbejder for de målsætninger, der er sat for den danske del af handicapåret. Det er bl.a. at synliggøre handicappedes liv og vilkår overfor det store flertal af danskere, som ikke er handicappede, at fremme positiv fremstilling af handicappede som en heterogen gruppe af ligeværdige samfundsborgere og at styrke dialogen mellem handicappede og ikke-handicappede.

Desuden har Vestsjællands Amt besluttet at et af hovedindsatsområderne er handicappedes levevilkår. På den baggrund er der et ønske om at sætte politisk fokus på amtets egne handicaptilbud og på de mere generelle forhold for handicappede i Vestsjællands Amt. Der skal primært sættes fokus på værdier som individualisering, aktiv brugerinddragelse og aktiv deltagelse i samfundslivet og der skal arbejdes med forslag til en handicappolitik for Vestsjællands Amt i løbet af Handicapåret.

Vestsjællands Amt har indbudt alle institutioner for handicappede, alle handicaporganisationer og alle kommuner i amtet til at melde aktiviteter på kalenderen for på denne måde at understøtte og synliggøre mødet mellem handicappede og ikke – handicappede.
Vestamt


Indsendt af: Poul Hansen den 17 Feb, 03 | 1:25 pm | Profil |         

ARKIVER

Powered by pMachine