Brugere  
  Log ind  
  Registrer  
  Medlemmer  

Sommerhilsen fra Nuuk

Her kommer lige igen en hilsen fra Nuuk. Vi er netop kommet i land efter 6 gode dage i Ameralikfjorden sammen med Sten og Amos.
image

Det lykkedes efter meget besvær at få søsat Sten's båd i lørdags. Klokken 15 sejlede vi af sted med en helt ny Volvo motor. Den lyd meget fin og det viste sig at den også kunne sejle lidt hurtigere, så 6:30 timer senere var vi fremme ved Sten's have efter en flot sejltur.
Næste morgen var vi tidligt i gang - Sten havde set et stort rensdyr der spiste løg i hans have....

MERE...

Få minutter senere havde Amos skudt dyret på omkring 60 kg og de næste par timer blev dyret båret ned til kysten, blev parteret og lagt i plastikposer, der blev lagt køligt i nogle dybe huller med kvan blade over. Mens vi var igang med dette dukkede så et stort filmhold op. De kom 11 mand i en stor båd med massevis af filmudatyr.
Det er et stort anlagt reklamefremstød for Grønland der hedder A Taste of Greenland. Hovedpersonen er kokken Chris Coubrough, der her ved Stens have skal lave en ret af søpindsvin. Der er 5 kameraer der konstant snurrer de næste 4 timer mens kokken "laver" mad og går rundt og kigger og fortæller om Stens have. Spændende hvad der kommer ud af dette! Proffesionelt blev der arbejdet.
Sidst søndag blev der ro i haven og vi kunne nyde stens grønsagsgryde. 
Mandag var det rigtigt varmt - der blev taget kartofler pg majroer op, nydt rensdyrlever og friske løg. Tirsdag var vi på udflugt langs kysten hentede vand og så på Stens Sibirske nåletræer der blev plantet for 20 år siden - de er nu over 2 meter høje. 
Onsdag blev Sten rigtig glad - regnen kom - ikke så meget - men lidt er også godt. Vi høstede grønsager - løg gulerødder, grønkål, spinat, bladpersille, og meget mere. 10 jordbær blev også nydt med stor respekt inden vi trætte faldt i søvn til regnens trommen på teltdugen. Torsdag morgen pakkede vi sammen - fik båret rensdyret ned til jollen sammen med alle grønsagerne. Det småregnede stadigvæk lidt og fjorden var spejlblank, så vi fik en flot og rolig sejllads gennem Ameralikfjorden. Lige før Nuuk blæste det dog op, så vi lige fik en vippetur inden vi gled ind i havnen.
 I morgen skal der så igen ordnes grønsager til Nipisa og rensdyret skal i fryseren.
Mange sommerhilsner
Apollo og Poul
Ps måske kommer der også FOTO en af dagene fra vores tur. 


Indsendt af: Poul Hansen den 26 Aug, 11 | 2:54 am | Profil |         

ARKIVER

Powered by pMachine