<< Travlhed på Åmosen   |   TILBAGE   |   Så er idrætsdagen igang >>

Nuuk 2008

image
Lige en hilsen fra Nuuk - her mandag er regnen lige så stille begyndt at sile ned og vejrudsigten for de kommende dage tyder også på regnbyger.

Se nogle af de mange foto fra turen

Rejsen i år har jo været præget lidt af udgivelsen af bogen "Bortvist til forsorg" Den er blevet omtalt et par gange i radioavisen heroppe - Stine Grønbæk fortalte fint om hele baggrunden for at Grønlandske handicappede er blevet forvist til Danmark gennem årene...
image

MERE...

og vi hørte også Søren - der fortalte om sit savn af Grønland og familien samt håbet om at komme tilbage til Grønland.
Der har været omtale i avisen Sermitsiaq også med en Kronik af T Bryld.
Apollo og jeg er derfor blevet mødt med lidt ekstra opmærksomhed i byen hvor der jo klart bliver hilst mere end sædvanligt. Vi har dog kun mødt meget gode bemærkninger.
Socialpædagogen er også igang med en større tema artikel om emnet. Vi har snakket sammen med Lone Marie og der har været en fotograf som har taget foto af os læs mere...her:
Turen til Ameralikken:
Vi har haft en meget fin tur ind i fjorden.
Tirsdag ved 13 tiden tog vi afsted i meget flot vejr. men lige før vores afgang havde vi haft travlt med at tale med Lone Marie fra Socialpædagogerne og hun ville have en fotograf til at tage foto af vores afgang og sejllads til Ameralikfjorden samt hvad vi lavede sammen med Apollo inde i fjorden.
Fotografen kom og fik taget foto i havnen - men da vi skulle sejle var han uheldig at falde i vandet - det var koldt og beskidt - heldigvis for ham tog han ikke sit dyre kamera med i faldet - det var ombord på Stens båd.
NÅ - vi aftale at han indhentede os senere på dagen i hans egen båd.
Vi sejlede derfor afsted i godt og stille vejr - der dog forandrede sig lidt da vi sejlede ind i Ameralikfjorden - der er noget der hedder fjordbølger og fjordvind.

Fotografen indhentede os ved 17 tiden og han fik sit kamera og fik taget en del foto inden han drog tilbage til Nuuk - Han var ikke sikker på at han fik tid til at komme derind igen -

Ameralikfjorden har alle respekt for - det kan tage lang tid at komme ind og ud igen.

Vi sejlede over i en stor bugt og spiste lidt mad og så var vejret stille og vi sejlede videre ind til Stens have hvor vi var fremme ved 23 tiden.
Næste morgen kl 9 var vi så igang med kartoffeloptagningen og fotograferingen - Restuarationen Nipisa ville nemlig også gerne have nogle gode foto derindefra - så jeg havde lånt deres store dyre canon kamera med en stor linse 70 - 200 til ca 35000 kr. Den var tung og uhandy at arbejde med - men den tager nogle gode foto -
Vi fik samlet omkring 60 kg kartofler op mest aspares og ved 20 tiden sejlede vi så videre ind til Sandnæs - Kilarsafik.

Vi sov ombord på båden og næste morgen regnede det desværre lidt og det var for lavvandet till at vi kunne sejle ind om formiddagen - det er ekstremt med høj og lavvande lige på dette tidspunkt 4,7 meters forskel.

Men klokken 14 sejlede vi ind og jeg fik genset vores umiaq - der tydeligvis havde været ude at sejle - lidt hårdhændet måske og som Sten også kunne fortælle, at de jo ikke havde så meget forstand på at håndtere den rigtigt - med den sejlede fint og de havde holdt en fest for sejladsen og døbt båden Ameralik.

Nu ville vi så forsøge at få øje på nogle rensdyr - vi sejlede derfor igen over til en elv og her gik vi så lidt rundt uden at se nogle - jeg gik derefter over på den anden side af elven for at fotografere og her kom der først en havørn og sagde hej - derpå så jeg i det fjerne et par rensdyr - jeg fik fortalt Sten om dem - men de var hurtige og forsvandt ud af vores synsfeldt.
Vi måtte også sejle igen på grund af tidevandet og tilbage på båden besluttede vi at sove på båden - det var nemligt helt stille og næste dag ville vi så tage ud til haven særligt hvis fotografen skulle komme.

Det gjorde han dog ikke.
Vi fik samlet en masse grønsager og vejret var fint med sol hele dagen. Apollo og jeg fik vandret en lang tur i fjeldet og højt op - der er utroligt tørt i hele bunden af fjorden og det har været frostvejr så ingen myg og heller ingen blåbær. Derimod mange sortebær der er store og saftige. Klokken 21 kom Amos forbi i sin nye jolle og fortalte at han ville prøve i de næste par dage at skyde nogle rensdyr som vi sammen skulle nyde når han kom til Nuuk - Derefter var vi klar til at drage mod Nuuk - vandet var helt stille og vi fik en fantastisk tur tilbage til Nuuk med et Nordlys der skinnede hele vejen til Nuuk i 4 timer.
Vi var freme i Nuuk klokken 05 om morgenen og kunne derpå få et godt bad og et par timers søvn i en god seng inden bylivet igen kaldte på os.
Grønsagerne skulle til Restaurationen Nipisa og der er fuld vigør i byen med Tivoli og meget andet.

image


Indsendt af: Poul Hansen den 01 Sep, 08 | 6:43 pm Profil        

Weblog

Powered by pMachine