<< Ameralikforden 1   |   ARKIVER   |   Medaljer >>

Ameralikken 2

Så er der lidt regnvejr i Nuuk og jeg har tid til at forsætte beretningen fra i går.
image
Amos kom stolt ned med den store bagkrop fra rensdyret som han havde skudt omkring 10 kilometer fra Sandnæs.
Men han måtte igen afsted ind og hente forkroppen. Da han var meget træt besluttede jeg at gå med ham ind for at hjælpe med bære den ned.
Amos tog også geværet med og da vi havde gået omkring 45 minutter så vi igen et rensdyr og Amos kom hurtigt på skudafstand og snart efter var han igang med at tage mavesækken ud og partere et flot ung rensdyr. Nu var der mere arbejde foran os.

MERE...

Rensdyret blev placeret så ræve og ravne ikke kunne komme til at spise kødet og vi forsatte ind i fjeldet.
Det begyndte nu at regne lidt og skyerne lagde sig ned over fjeldet - ikke så godt.
Nu var vi fremme ved den store sø mellem Kapisigdlit og Sandnes og her blev vi mødt af flere ravne og 2 havørne, der pludselig fløj op.
De havde hygget sig med at spise store dele af forkroppen på Amos´s rensdyr. De havde spist så meget at vi besluttede os til at lade forkroppen blive liggende til ravnene og havørnene.
Nu gik det så hurtigt tilbage til Sandnæs. Vi bar hver sin part at den unge rensdyr ned til lejren.
Her var der nu kommet flere, der også skulle overnatte. 4 grønlændere der havde været af sted i en uge inde i Austmannerdalen. De havde haft en fantastisk tur som de meget levende fortalte om:
De havde skudt 5 rensdyr og nogle sneharer men mest af alt fortalte de om den flotte dal og det omskiftelige vejr med kraftige fønvinde.
Sten og Apollo havde lavet mad med rensdyrkød og vi sad nu alle og nød stemningen, som den kun kan være sådant et sted med alle de gode oplevelser, der jo skal fortælles mange gange og af mange munde.
image
Næste morgen pakke vi lejren sammen og sejlede nu over til havearbejdet i Stens have.
image
Her var vi fremme ved 16 tiden og snart efter blev der gravet kartofler op.
Klokken 21 havde vi pakket jollen med spinat, grønkål, persille, gulerødder mm; men vejrudsigten fra DMI var stadig dårlig for Nuuk, så vi besluttede at sejle over i en stor bugt - Eqaluit Ilordlit ("Sted med Fjeldørreder"), hvor vi kunne ligge i læ hvis kulingen fra syd skulle komme i løbet af natten.
image
Den kom dog ikke og næste morgen gik Apollo og jeg en tur i fjeldet og samlede blåbær og svampe sammen - vi kom også tæt på 2 store rensdyr som dog kun blev skudt med kameraet.
Nede igen sejlede vi nu i jollen over mod et næs, hvor der kunne fiskes og her var især Sten heldig med at fange mange rødfisk, jeg fik kun en lille hellefisk.

Der var stadig en dårlig vejrudsigt så vi ventede til næste morgen - søndag - med at sejle. Det viste sig at være et godt valg. Der var stille i den inderste del af Ameralikfjorden; men i yderfjorden blæste det godt og regntågen lagde sig også ned over os. Heldigvis ikke være end at vi ved 13 tiden var fremme ved Nuuk.
image
Sten sælger mange af grønsagerne til en restuarant "Værftet", der om sommeren har åbent nede ved kolonihavnen.
Det var dog noget at en kontrast at komme ind til for udenfor i fjorden var et stort krydstogtskib ankret op og der var en livlig trafik af de mange turister der blev sejlet frem og tilbage. Vi ankerede op lige ved deres landingsplads og blev pludselig centrum for deres opmærksomhed.
Nå - vi fik grønsagerne afleveret og snart efter sad vi og spiste Brunch - det smagte nu meget godt men sikke en kontrast.
Derpå hjem til Stens lejlighed og et godt bad.
Nu står det så på bylivet, hvor vi nu har været rundt i byen møde nogle af de mange der kender Apollo.
image


Indsendt af: Poul Hansen den 22 Aug, 06 | 5:11 pm Profil        

Weblog

Powered by pMachine