 |
 |
 |
 |
 |
 | Webloggen |  |
Inaluk´s rejsebrev om den "første" isbjørn
MERE...
Paamiut den 8/8-2003
Der er sket det mest fantastiske! Igår efter dagens arbejde var færdiggjort besluttede vi nogle stykker at tage på sæljagt. Vi lå i canadisk område tæt ved vestisen, hvor der er gode muligheder for at finde sæler, dels på isen dels i havet.
Vi drog afsted i gummibåd og fandt hurtigt en klapmyds liggende på isen. Kæmpe stor var den. vi fik sneget os ind på den, men da Thomas (en af fiskerne) kun akkurat var kommet op på isen, sprang den i havet. ØV! Vi fandt dog hurtigt ud af, at det vrimlede med sæler i området og var meget opsatte på at få en med hjem. Vi fik mange chancer – og jeg synes, vi var ganske tæt på mange af dem, så tæt at vi burde have fået dem, men da jeg ikke har særlig stor erfaring i det at gå på sæljagt, skal jeg ikke klandre dem, der havde riflen og forsøgte at ramme.
Lige pludselig i vores iver efter at få en sæl råber Andala (en anden af fiskerne) nanoq, nanoq (isbjørn, isbjørn)! Det har han gjort så mange gange før, så jeg tænker bare ja, ja. Men fanme JO, der er sgu en isbjørn!
Jeg har aldrig set noget lignende!
Den kommer vandrende over et stykke is, lige henimod os. Hold fast, hvor mit hjerte banker og vi er allesammen helt oppe og køre. Vi nærmer os den, den nærmer sig os. Jeg dirrer, er faktisk skide bange, har gudskelov kamera med og får taget en masse billeder.
Bjørnen stikker af, den mere bange for os end os for den. adrenalinen pumper, jeg har set en isbjørn i dens rette element, og jeg var ikke mere end 20-30 meter fra den! Hold kæft, for satan og alt muligt andet – det fatter man jo ikke!!!
Vi kalder skibet via walkie talkie og de sejler henimod os og bjørnen, så folk ombord også får del i oplevelsen. Jeg kan selt ikke falde ned, det var bare så fantastisk.
Det fantastiske får dog en lidt kedelig slutning, da Thomas bliver ved med at jagte den stakkels bjørn. Jeg bliver pisse sur, beder ham om at lade den være, men han fortsætter. Isbjørnen er træt og bange, kan næsten ikke mere. Jeg – ked ad det, magtesløs fordi jeg ikke kan få idioten til at stoppe. Først da skipper råber via walkien, at ”nu er det nok!”, fatter han, at nu er det nok!
Vi kommer ombord en kæmpe oplevelse rigere. Det er første gang jeg har set en isbjørn, og den hændelse må absolut kategoriseres som en af de største i mit liv. Jeg kan slet ikke falde til ro. Ser billederne på computeren og er glad for at kunne dele denne lille bitte del af oplevelsen sammen med jer. Adrenalinen i kroppen og spændingen kan i kun tænke jer til.
Senere samme aften blev der set endnu en isbjørn. Der er lidt tvivl om det var den samme. I dag har vi også set en. Den kom svømmende direkte imod os, og opfattede først meget sent, at den styrede direkte mod et skib. Jeg var i samme område sidste år uden at se noget som helst, og skipper, som har været ombord i de tolv år rejesurveys´ene har kørt, har kun én gang før set isbjørne. Så det er bare en helt unik hændelse, vi har været med til overvære.
Ellers har turen været fin. Ikke alt for meget arbejde, men godt vejr, så man har kunne bruge sin tid udendørs. Nu er vi på vej mod Nuuk. Missede et par stationer på grund af vestisen, så vi har fri hele dagen i morgen mens vi steamer mod Nuuk. Glæder mig til at komme lidt i land, selvom det kun er for et par dage. Og glæder mig til at få næste tur overstået, så jeg kan komme i gang med ”real life” igen.
Håber alle har det godt.
Knus herfra
Inaluk
Weblog
