<< Endnu en lille hilsen fra Nuuk   |   ARKIVER   |   Gitte flækker brænde..... >>

Grønlandsrejserne

image
I dag mandag den 25. august er det regn- og blæsevejr i Nuuk - det kan være anledningen til at skrive lidt om den sidste uges oplevelser. En uge med sejlads, fiskeri, grøntsager og Nordlys.
Men vi starter med lidt historie...

MERE...

Siden 1987 har jeg været ledsager for Apollo på hans årlige ferierejse til Nuuk. 16 rejser er det blevet til og hvert år nye og uforglemmelige oplevelser - jeg tror nok det er muligt for mig at kunne fortælle om oplevelser fra mange af disse år bare ved hjælp af hukommelsen.
image
Der er selvfølgelig mange ting der er ikke forandrer sig - vi bor på Sømandshjemmet og har besøgt de samme familier og steder. Hvad er det så, der gør disse rejser så specielle?
Ja - naturen er unik -øjet bliver hele tiden fanget ind - luften er klar - duftene mere intense og vejret mere ekstremt og omskifteligt.
Men det der også gør det at rejse til Grønland til noget helt særligt er tiden - min fornemmelse for tid. Ikke at der er 4 timers forskel på København og Nuuk, at du næsten er heroppe samtidigt med at flyvemaskinen letter fra Kastrup. Men det at tiden ikke længere opleves eller beregnes ud fra klokken. Her i Grønland er det helt andre dimensioner der har større betydning for mine oplevelser og dage. Hvis jeg kun boede i Nuuk og levede bylivet var der ikke så stor forskel - men jeg har været heldig at være sammen med familier, der gerne rejste ind i det fantastiske fjordsystem, der findes ved Nuuk og ikke mindst turene ind til Nordboernes gamle boplads ved Sandnæs har været med til at skærpe min fornemmelse for tid.
image
De næste sider vil fortælle om hvordan en tur til Sandnæs kan forme sig og med tiden i centrum.
Der vil komme noget om vejret, sejlladsen, natten, teltpladsen, rensdyr, ørreder, grønsager og nordlyset.
Planlægning:
Vi er netop ankommet fra Danmark og det første der skal høres er vejrudsigten - hvornår kan vi sejle? Jeg viste fra internettet at det skulle regne ved Nuuk de næste 4 dage og at det også skulle blæse op til hård vind - men nu ændrede vejrudsigten sig dramatisk, næste dag op til hård kuling 19 ms. Sten og jeg skulle træffe en hurtig beslutning.
Skulle vi tage af sted så hurtig som vi kunne gøre os klar eller håbe på en bedre vejrudsigt? Vi valgte at tage af sted.
Sejlturen:
Der blev ringet rundt,. provianteret, pakket en ny kuffert med tøj til turen, mekanikeren fik repareret varmeanlægget på båden og ombord på båden lavede vi så kaffe og spiste en sukkerkage mens vi udvekslede nyheder. Det trak lidt ud og båden skulle også lige frigøres fra de andre både den lå bundet sammen med. Derpå over til benzinanlægget og tanke solarolie og benzin inden sejlladsen ind gennem Ameralikfjorden kunne starte - Klokken var nu omkring 19,30 grønlandsk tid.
Det var næsten vindstille men i horisonten trak skyerne sig sammen. Her i midten af august er det tusmørke lige som i Danmark omkring Sankt Hans så det går an at sejle hele natten. Selv om denne nat blev noget mørk. Der er en særlig stemning når man er træt og man ved man står overfor et arbejde der strækker sig over de næste mange timer (10 timer). Apollo har hele tiden været meget opmærksom og glad for at genkende de ting han kender fra disse ferierejser men klokken 23 falder han trygt i søvn i soveposen.
Jeg sejler båden i de første timer og har gennem Ameralikfjorden kun de kendte fjeldtoppe at navigere efter og Stens mangeårige erfaringer med fjorden. Vi er heldige Ameralikken er mere eller mindre helt vindstille, der er kun en tidevandsforskel på 2 meter i den somme tider meget uforudsigelige fjord, der er op til 5 -6 km bred med en vanddybde sine steder på 600 meter og en længde på 90 km.
image
Klokken 4 er vi fremme ved Sten´s have - ja herinde er der en grønsagshave oven på en af Nordbogårdenes køkkenmøddinger med spinat, gulerødder og meget mere - Jeg lægger mig til at sove mens Sten lige skal op i haven - vi skal jo have friske grønsager med på vores tur. Et par timer senere kommer Sten tilbage med 2 spande med friske grønsager - ja han kom lige til at sidde lidt og se på alle de flotte blomster og så gik tiden.
Jeg var frisk igen og Apollo var også vågen og så glad ud. Det har været et usædvanligt tør sommer i Nuuk i år efterårsfarverne havde været fremherskende hele sommeren - for mig var de blot en ny oplevelse af naturen, nuancer jeg aldrig før havde oplevet - brune, grønne, gule tiltrak mit blik. Som at se noget for første gang.
Teltpladsen ved Sandnæs:
Vi ankom til Sandnæs - båden blev ankret op på den sædvanlige plads ud for træstolpen ved den grå skrænt. Alting foregår roligt og i sit eget tempo. Jollen sejler os ind til nordboruinerne, alle vore ting skal bæres i land, Apollo jubler han løber glad med kasser og spande frem og tilbage mellem Sten og jeg. Apollo og jeg henter vand - bålet bliver tændt og snart kan vi spise morgenmad - havregryn, nybagt rugbrød fra Brugsen´s bageri men ingen ost - det har vi glemt at købe og kaffe er der også kun 250 gram tilbage af - så ikke ret meget rigtig kaffe på denne tur.
image
Efter morgenmaden melder trætheden sig klokken er nu 11 grønlandsk tid 15 dansk tid - en lille middagslur vil gøre godt. Det er omkring 7 graders varme - noget koldt, Sten har tændt den nye petroleumsovn, der er næsten lydløs - vi plejer jo at falde i søvn til primussens hidsige væsen. Hurtigt sover vi alle 3.
Midt på eftermiddagen er vi klar igen og nyder nu en stille vandring rundt i nordboruinerne.
Rensdyrene:
Apollo og jeg henter igen lidt vand og ved elven - der i år blot er en lille bæk - her bliver vi overrasket af en flok rensdyr på 8 stykker, der lige så forbløffede kigger på os - hvad nu? Tiden står næsten stille mens vi kigger på hinanden, jeg får dog taget kameraet frem og skudt et par billeder mens de i en afstand af blot 10 til 15 meter går lidt ubeslutsomme frem og tilbage ved elven og det høje pilekrat. De beslutter sig dog at gå tilbage langs elven, da Apollo siger gry-gry.
Jeg fortæller Sten om oplevelsen og hans drøm på denne tur er at skyde et par kalve og på størrelsen efter min beskrivelse er dette en flok af den grønlandske rensdyrstamme - netop en sådan kalv kunne smage godt. Sten finder geværet og går efter flokken, den er dog forsvundet og på vej højt op i fjeldet.
Aftensmaden bliver nu kreeret med friske grønsager i den sorte gryde - en god suppe bliver det til. Det er nu også begyndt at regne så vi finder et par store presenninger og kan her sidde og nyde maden mens aftenmørket sænker sig over stedet. Vi hører vejrudsigten og den er nu igen ændret til fuld storm ved Nuuk i de kommende dage med megen regn. Kommer stormen mon også til Sandnæs?
Vi er igen trætte og falder snart i søvn i det varme telt.
image
Ved 5 - 6 tiden blæser det kraftigt i et par timer men snart er det helt stille.
Apollo og jeg spiser morgenmad ved 9 tiden mens Sten sover videre.
Vandringen i fjeldet:
Efter Apollo er blevet blind er det altid med nogen spænding jeg håber på at han kan klare sig på en vandretur i fjeldet, så det har jeg ventet på og nu skal vi af sted op i fjeldet, hvor vi tidligere har vandret mange gange før.
Apollo følger trygt med lige bag efter mig - det går flot - han følger med i et godt tempo og snart er vi klatret et par hundrede meter op - jeg kan i dag se store flokke af rensdyr der på begge sider af elven går roligt og lapper græs i sig. Vi er snart kommet flere kilometer ind i fjeldet og det er fantastisk at følge Apollo´s evne til at tilpasse sig det omskiftelige terræn, de bløde græstuer, stensletter, sumpede steder og pilekrattet.
image
Vi sætter os ned og lader duftene og stilheden overvælde os. Kan Apollo fornemme det fantastiske ved at sidde her - Hans tanker er anderledes end mine - men roen og nuet er vi fælles om. Apollo sidder roligt og lader "blikket" søge omkring roligt fra side til side, et noget eftertænksomt udtryk i ansigtet. Pludselig peger han ned mod fjorden, som ligger flere kilometer fremme og gør tegnet for sejle. Vi er begge helt rolige og lader blot tiden passere. I Danmark oplever vi ofte at hans forskellige manier (bidden i fingre, ødelægge tøj og mange andre stresssymtomer) tager over men her midt i en kæmpe ødemark er han helt rolig og afslappet.
Rensdyrjagt:
Der er vel gået en 5 timer siden vi vandrede af sted og vinden er i den rigtige retning, da jeg ser den grønlandske rensdyrflok igen eller er det en anden - den er nu på 12 stykker. Jeg går i en stor bue uden om dem og ned til lejren, hvor Sten er ved at lave kaffe. Han finder sit gevær; men kaffen skal han da lige nyde - frisklavet. Han går derpå tilbage i mit spor- mens jeg ser rensdyrene komme frem ved bredden, her skal de lige have slikket noget salt. Jeg ser Sten komme frem ved elvens udløb og langsomt komme frem mod rensdyrene, der ikke har opdaget ham endnu.
Det gør de da han er omkring 25 meter fra dem. Sten er ikke i en god vinkel men han skyder alligevel 2 gange, en kalv og en hunren er ramt og flokken løber i fuld fart op i fjeldet. Det er 2 flotte dyr.
image
Mavesækkene får Sten rutineret og hurtigt ud af dyrene og det er heldigt at der ingen fluer og myg er i øjeblikket. Apollo er selvfølgelig med og nysgerrig føler han sig frem og mærker efter på rensdyrets gevir, der er helt loddent. På vejen tilbage lejren skal vi igen over elven og Sten kan nu beundre, hvorledes Apollo selv klarer at komme over elven med de glatte sten. En utrolig tryghed og vilje til at klare det lyser ud af Apollo, der stolt udtrykker sin glæde, da han igen mærker jorden og stien på den anden side af elven. Vi kan derpå drikke lidt mere kaffe inden vi henter de 2 dyr i jollen og får indrettet et slagtebord i lejren.
Klokken er nu omkring klokken 16 om eftermiddagen og Sten går i gang med afpelsningen og parteringen af de flotte dyr.
image
Apollo står tæt ved og sammen beundrer vi Sten´s sikre og rutinerede håndelag, mens vi lader tankerne glide tilbage på vores mange forskellige rensdyrjagter. Særligt kommer vi i år til at mindes Sten´s gode ven og læremester Nada, fra Kapisillit, hvorledes han mestrede fangerkulturen og gik i hundene i bykulturen. Det var også Nada, som jeg mødte på min første tur til Grønland i 1987, der gav mig indtrykket og beundringen for hvorledes han kunne leve med naturen - Vi kunne ikke snakke sammen - men at vandre med ham i fjeldet var en uforglemmlig oplevelse - det var nok her jeg fik en fornemmelse for "fangerens tid" - at der findes en ørredtid, en vandringstid og vente på at vejret-forandresig-tid. Nada og hans lille kone Johanne blev ikke særligt gamle og de omkom efter nogle barske ture i fjeldet.
Da tusmørket igen kommer sidder vi igen under presenningen og nyder andendagssuppen suppleret med frisk rensdyrkød, mens vi hygger os over en let rensdyrjagt og Apollo´s og min dejlige vandretur i fjeldet.
Fra radioen hører vi stadigvæk om regn og vindstyrker mellem 18 - 23 i Nuuk. Her er vi 90 kilometer nærmere indlandsisen det er 4 grader og stille.
Ørrederne:
Næste morgen skal vi fange ørreder og finde svampe. Her er det høj og lavvande der bestemmer hvornår det kan ske. En time før højeste højvande sejler vi i jollen over til stedet hvor vi kan sætte garnet, det går let og lidt efter sejler vi ind gennem elvudløbet. Her står der igen - meget fristende en del rensdyr næsten helt nede ved elven - trods et par forsøg på at ramme et par kalve lykkes det ikke. Men fremme ved det der plejer at være en brusende elv i øjeblikket blot en lille bæk går vi i land. Nu skal vi prøve at finde svampe - der plejer at være flotte Karl Johanner men tørken har igen sat sit spor vi finder trods ihærdig søgen kun nogle få. Nu er det en time efter højeste højvande og vi må sejle tilbage - vi mindes sidste år da vi sad fast midt i dyndet i 4 timer - men nu er vi hurtigt fremme ved ørredgarnet og her er der gevinst.
image
Der er 25 flotte ørreder i garnet i mange flotte farver lige fra sølvglinsende over gullige til lyserøde nuancer. Nu er det ørrederne der bestemmer tiden, garnet skal tages op, det bliver renset og tømt for fisk. Apollo har jobbet med at holde fast i enderne på snorene. Lidt nescafe bliver det til inden vi går i gang med at rense fisk - nogle fileters, andre renses og hoveder skæres af. Sten henter salt og en plastikkasse så ørrederne kan saltes. En enkelt ørred bliver ligeledes saltet og lagt i pres i et døgn så vi i morgen kan nyde den til frokost i haven med frisk dild.
Aftensmaden eller måske rettere næsten natmad kommer i dag til at bestå af friskstegt rensdyrlever med masser af løg samt brugsens gode rugbrød - sikke en delikatesse og hvor blev vi mætte.
Opbrud:
Man sover jo helt anderledes ude i naturen i en varm sovepose og på rensdyrskin. Så friske står vi op til endnu en dag med en lidt bekymrende vejrudsigt - der kommer til at præge turens afslutning. Den fortæller om et lavtryk der er under udvikling i Diskobugten og vil udvikle sig hen over weekenden. Det er svært at skulle bryde op men et kraftigt regn- og blæsevejr vil vi ikke være oppe imod. Vi begynder langsomt at pakke alle de forskellige ting sammen.
image
Der skal passes på rensdyrkødet og ørrederne. Apollo er i aktivitet med igen at bære kasser og poser. Klokken 14 er tidevandet så højt at vi kan få jollen til at flyde og fremme ved båden sætter vi os lige ned og kigger ind mod Sandnæs et utroligt sted, som Nordboerne omhyggeligt havde valgt som deres bosted fra år 900 til omkring 1300 tallet. Sten sejler roligt langs kysten så vi kan snakke om de forskellige andre Nordbogårde der er ud til hans have ca. 10 kilometer nærmere Nuuk.
Grønsagerne:
Fremme ved haven bliver det solen og arbejdet der bestemmer farten. Der bliver først taget kartofler op - det er en sølle høst med kun nogle få fold pr. plante. Kartofler skal have meget vand for at udvikle sig, men 10 kilo får vi dog samlet op. Anderledes ser det ud med løgene og gulerødderne, de trives. Vi nyder nu frokosten med den garvede ørred og friskskåret dild - igen på Brugsens rugbrød, der har klaret turen fint. Der skal nu tænkes på vejrudsigten igen - op til 12 meter lover den i løbet af det næste døgn. Ok solen er gået ned - der kan arbejdes hårdt og de næste 3 timer bliver der fyldt baljer og kasser med gulerødder, rødbeder, røde og grønne sølvbeder, spinat og broccoli. Sten husker også blomsterne - en flot potte med fløjlsblomster - Grønlands eneste praler han med. Som altid er det svært for Sten at løsrive sig fra sit fristed.
Nordlyset:
Men til sidst lykkes det og tusmørket kommer stille frem, da vi letter anker og begiver os mod Nuuk i det stille vejr. Apollo puttes ved 24 tiden og Sten overlader roret til mig - han er i gang med en spændende bog.
Som skrevet tidligere er der noget helt særligt når man står ved roret og blot skal holde kursen og ellers bare vente på at der går en hel del timer, mens vi langsomt glider gennem vandet med motorens summen i baggrunden. Sten kigger frem en gang i mellem og spørger om alt er ok - ja mon ikke begejstret fortæller jeg om at jeg kan se et svagt nordlys - ja fortæller Sten det kan jo være helt fantastisk i mange forskellige nuancer - altså ikke noget særlig. Men for mig udvikler det sig jeg har aldrig set noget lignende.
image
Stjernerne står helt klare, Karlsvognen på min højre side - halvmånen kommer snigende op over fjeldet og jeg finder et par stjerner jeg kan navigere efter - først til næsset på min venstre hånd og derefter over mod halvejsnæsset på min højre hånd. Over mig begynder nordlyset pludselig igen at bruse frem, Det kan ikke beskrives men det bølger fuldkomment uforudsigeligt frem overalt på himlen rundt omkring mig. Jeg er næsten helt væk i den store natur, da Sten kommer frem og spørger om den er begyndt at vise tænder - jo det er da rigtigt nok det er da blæst lidt op og Sten overtager roret.
En time senere kigger vi intenst frem - der ligger tågen, som lægger sig tættere og tættere ned over os, der findes intet så uigennemsigtigt som den grå tåge. Vi kommer forbi skæret ved Upik, men fremme ved Kobbefjorden er den helt tæt - vi ligger stille og spejder ud i den grå masse. Solen står op og pludselig ser vi øerne på den anden side af fjorden og langsomt glider vi ind mod Nuuk og morgenmaden på Sømandshjemmet. Apollo vågner frisk op og springer glad i land, mens Sten har mange timer foran sig med at ordne grønsager og kød. Vi andre får os et langt bad og et par timers søvn.
image
Ja det blev til en lidt længere historie her i regnvejret - det er nu klaret op og i morgen er der udsigt til 16 til 20 graders varme i skyggen og endnu en vandretur sammen med Apollo i fjeldet her ved Nuuk hvor jeg igen kan få skærpet mine fornemmelser for tid.


Indsendt af: Poul Hansen den 27 Aug, 03 | 3:58 pm Profil        

Weblog

Powered by pMachine