<< Michael og Mille   |   ARKIVER   |   Kenneth er også med i skoven >>

Hans Lynge udstilling på Bryggen

image
HANS LYNGE - mennesket og myten hedder udstillingen på Bryggen
Udstillingen er åben til den 25. april 2010 og er bestemt et besøg værd.

MERE...

Udstillingen Hans Lynge – mennesket og myten viser en række af den grønlandske kulturpioner Hans Lynges folkekære og karakteristiske malerier og skulpturelle arbejder. Hans Lynges kunstneriske, litterære og politiske arbejder satte varige spor, og han var en af de væsentlige kræfter i udviklingen af det moderne Grønland.
image
Et nærmere bekendtskab med Hans Lynges kunstneriske produktion åbner på en gang op for en kunstnerisk oplevelse, samtidig med at hans arbejder giver et indblik i og forståelse for en verden, hvor naturens kræfter, mytologi og en højt udviklet fangerkultur har sat dagsordenen for menneskets færd i Grønland helt frem til i dag.
En udstilling af Hans Lynges kunst er derfor ikke kun et historik tilbageblik, men også et aktuelt bidrag til at give indsigt i mødet mellem den traditionelle grønlandske kultur og det industrialiserede samfund.

I forbindelse med den nylige overgang til selvstyre er Hans Lynges værk endvidere aktualiseret, da han både i skrift og via sit maleri var en markant og tidlig fortaler for Grønlands ret til selvbestemmelse.

I forbindelse med udstilling udgives der et katalog med billeder af udstillingens værker og tekster af kurator Lars Kærulf Møller, formand for landstinget Josef Motzfeldt og mag.art. Birgitte Sonne.
image
Om Hans Lynge (1906-1988)
Hans Lynge regnes for en af Grønlands mest vidtspændende begavelser. Efter en seminarieuddannelse i Nuuk (Godthåb) virkede han en kort periode som overkateket (lærer), men måtte pensioneres allerede i 1931 pga. tuberkulose. Han blev engageret i politik og opponerede i skrift og tale mod kolonistyrets umyndiggørelse og forskelsbehandling af den grønlandske befolkning. Samtidig indledtes en produktiv kunstnerisk karriere.

I 1945 valgte han under et Danmarksophold at træde ud af politik og gik på Kunstakademiet i København 1947-50. Han foretog mange studierejser i Europa, men det var i Grønlands mennesker, natur og myteverden, han fandt sin vigtigste inspirationskilde, både som billedhugger, maler og digter.


Indsendt af: Poul Hansen den 11 Jan, 10 | 2:59 pm Profil        

Weblog

Powered by pMachine