 |
 |
 |
 |
 |
 | Webloggen |  |
Apollo i Socialpædagogen
Her kan du læse artiklen og fordybe dig videre i Temaet omkring nogle grønlandske handicappedes vilkår
Download hele nummeret med de flotte foto
Følg med her i debatten og omtalen i øvrige medier
Se nogle af de mange foto fra årets tur
Artikel i DR 26/9
Sermitsiaq 26/9
Udsatte grønlændere - en god hjemmeside
MERE...
Tema: Udviklingshæmmede grønlændere - Jeg kan godt have en drøm om, at Apollo en dag kan bo i Grønland
En gang om året besøger Apollo sin plejefamilie i Grønland. Det har han gjort i de 25 år, han har boet i Danmark, og hver gang har socialpædagog Poul Hansen ledsaget ham. Apollo er udviklingshæmmet
Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk
Straks de var landet i Søndre Strømfjord, gik de en tur, sådan som de plejer at gøre, hver gang de kommer til Grønland. Denne gang var bare lidt anderledes. Da Apollo Jakobsen pludselig hørte en helikopter, stillede han sig i lydens retning. Helt stille. Han blev bevæget og udstødte en lyd, som Poul Hansen aldrig før har hørt.
- Jeg blev meget berørt af det, fortæller Poul Hansen i telefonen til Danmark.
I slutningen af august rejste Apollo Jakobsen og hans socialpædagog Poul Hansen på den årlige ferietur til Grønland, hvor han besøger sin plejefar Sten Pedersen i Nuuk, hilser på venner og naboer fra dengang, han boede i Grønland.
Der bliver hilst til højre og venstre, for Apollo er en kendt og respekteret person fra dengang, han som barn boede hos plejefamilien. Han var et specielt barn, som gik rundt og skulle have sunget tommelfingersange, og han var hyperaktiv med alt muligt.
Apollo hygger sig med, at der bliver snakket grønlandsk rundt omkring ham.
Et par dage efter, at de er ankommet hos plejefamilien, sejler Sten, Apollo og Poul ind i fjorden, hvor de skal bo i telt en lille uges tid. Fra Apollo var helt lille, har han været med plejefamilien på telttur inde i fjorden. Han trives i naturen og på båden, hvor han kender alle arbejdsgange og alle bevægelser. Han husker alt.
Turen i år bliver noget særligt, fordi de skal gense den konebåd, som Apollo har været med til at bygge i Danmark, og som blev foræret til Grønland sidste år. (Socialpædagogen nr. 13/ 2007).
Apollo er blandt de udviklingshæmmede grønlandske børn, som er blevet sendt til Danmark, fordi der ikke er et egnet tilbud i Grønland. Han er udviklingshæmmet og autist. Han har et begrænset verbalt sprog, og i 2001 blev han desuden blind på begge øjne.
Han blev nedsendt i 1983. Da var han otte år og havde boet syv år hos sin plejefamilie. Men da plejeforældrene skulle adoptere et barn, besluttede de sociale myndigheder i Nuuk, at de ikke også kunne være plejeforældre for Apollo. Der fulgte en turbulent tid med masser af avisdebatter, hvor der blev diskuteret for og imod, men de sociale myndigheder stod fast, fortæller Sten Pedersen, der i dag er leder af en døgninstitution for udsatte børn og unge i Nuuk og desuden næstformand i PIP. (Socialpædagogernes søsterorganisation i Grønland).
- Vi blev dengang lovet, at Grønland inden for en tidshorisont på 10 år ville have et socialt tilbud, der passede til Apollo.
Det er 25 år siden, og Apollo bor fortsat i Danmark.
- Jeg kan godt have en drøm om, at Apollo fik en tilværelse i Grønland. Han er jo grønlænder, siger Poul.
Han har været socialpædagog for Apollo i alle årene, og hvert år har han ledsaget ham på ferie hjem til plejefamilien i Grønland, og hver gang er de sejlet ind i fjorden.
Skift til danske forhold
Da Apollo skulle nedsendes til Danmark, fulgte plejefamilien med og boede de første 14 dage sammen med ham på Andersvænge i Vestsjællands Amt, der havde opgaven med at finde et egnet tilbud til Apollo.
Amtet besluttede, at Poul i en tre måneders periode blev fritaget for sine øvrige opgaver, så han kunne samle al den viden, der var om Apollo hos plejefamilien og hos de grønlandske myndigheder. Han besøgte Apollo i Grønland og lærte nogle grønlandske ord. Han så, hvordan plejefamilien arbejdede med Apollo, og lærte, hvilke ting der betød noget for Apollo. Blandt andet tommelfingersangen, som den dag i dag bliver sunget, når Apollo har fødselsdag. Og som plejefaren synger sammen med ham.
- Vi forsøgte de første tre til fire år at arbejde på, at Apollo igen kom hjem til Nuuk. Men på det tidspunkt var der ikke megen opmærksomhed og vilje til at etablere et botilbud til så handicappede børn. Det skyldtes efter min opfattelse nok mest, at man stod noget tøvende og betænkelig over for, om man kunne løfte opgave med så handicappet en dreng, siger Poul Hansen.
Og det er stadig ikke lykkedes at etablere et tilbud, der passer til Apollo.
Sten siger: – Der er ikke noget, vi hellere ville end at have ham hjem igen. Men hjem til hvad? Lige efter han blev flyttet ned til Danmark, blev der i Nuuk bygget en institution for autister, men den måtte lukke, fordi man ikke kunne skaffe uddannet personale.
Forvist til forsorg
Apollo Jakobsen er en af de mange grønlandske udviklingshæmmede, som er sendt til Danmark, fordi der ikke er et tilbud til ham derhjemme. siden det grønlandske selvstyre i 1973 er der bygget mange sociale tilbud, og nogle af de udviklingshæmmede er vendt hjem til Grønland. Det er især de bedst fungerende. Men nogle bliver fortsat sendt herned, enten fordi der ikke er et tilbud til dem, eller fordi man ikke kan få uddannede medarbejdere.
I bogen “Forvist til forsorg” beskrives de dilemmaer, der er mellem at få det rigtige tilbud i Danmark eller at blive hjemme i sin egen kultur med sit eget sprog. På de næste sider fortæller vi om apollo, og om de holdninger, som brydes.
Voksen i danmark
Apollo er i dag 33 år og bor på Bo- og Servicecenter Høng, der efter kommunesammenlægningen er kommet under Kalundborg Kommune. Han har desuden sin daglige gang på Værkstedet Åmosen, hvor Poul Hansen arbejder. Åmosen er i dag under Sorø Kommune. Begge tilbud hørte tidligere under Vestsjællands Amt.
- Selv om Apollo er svært handicappet, har han bibeholdt en utrolig god kropsfornemmelse. Han er altid meget tillidsfuld og har et stort ønske om at indgå i sociale sammenhænge. Han har et smittende humør og er meget hjælpsom, siger Poul.
De bruger enkelte grønlandske og danske ord til at kommunikere med, og de har tæt kropskontakt.
- Vi har kendt hinanden gennem så mange år, at kommunikationen ligger usagt imellem os.
Poul Hansen fortæller, at han altid har haft et godt og imødekommende samarbejde med de sociale myndigheder i Nuuk.
Da det ikke umiddelbart så ud til, at Apollo kom tilbage til Grønland, planlagde Vestsjællands Amt, at hans voksentilbud – i lighed med de andre udviklingshæmmede grønlændere, som er i Danmark – skulle ske i et miljø, som tilgodeså hans grønlandske kulturelle baggrund. Der blev blandt andet ansat en grønlandsk lærer, som underviste beboerne i deres modersmål.
Efter kommunalreformen, der trådte i kraft 1.1. 2007, er amtet nedlagt, og læreren fyret. Det samme er amtets specialkonsulent, der var ansat til at tage sig af de grønlandske udviklingshæmmede i Danmark. I dag er opgaverne overgået til de kommuner, hvor de sociale tilbud geografisk hører hjemme.
For Apollo har kommunalreformen ikke umiddelbart ændret så meget ved hans liv. Han bor fortsat sammen med den samme gruppe grønlændere. Alligevel er Poul Hansen bekymret for fremtiden.
- Der er blevet færre grønlændere. Det betyder, at opgaverne og engagementet for den enkelte pædagog er blevet flyttet til også at skulle varetage andre opgaver, således at det særlige grønlandske engagement og indlevelsesevne er sat under pres. Helt konkret er det for eksempel blevet vanskeligere for den enkelte beboer at fastholde modersmålsundervisningen, siger Poul Hansen.
Apollos fremtid
Når Poul Hansen kigger tilbage på Apollos liv i Danmark, når han frem til den konklusion, at den har formet sig positivt.
- Fordi det har været muligt at fastholde hans særlige grønlandske stemning. Hans grønlandske sprog og sprogtone er intakt. Det skyldes især, at der i alle årene har været tæt kontakt med hans tidligere plejeforældre. Desuden har vi kunnet skabe et særligt pædagogisk miljø sammen med andre grønlændere.
Spørgsmålet er, hvor Apollo helst vil leve sit liv? I Danmark eller i Grønland?
Poul Hansen: – Da Apollo har et begrænset sprog at udtrykke sig med, bliver det jo min fortolkning, og den vil jeg formulerer således:
- Det er helt centralt for Apollo at have mennesker omkring sig som holder af ham og respekterer hans identitet. Han har været sammen med det nuværende personale og beboere på både bostedet og værkstedet i 14 år. Han trives med disse venner og dette netværk. Han kender omgivelserne, ved hvorledes aktiviteter og dagene forløber, og det er af stor betydning for ham. Endelig har han sine årlige ferierejser med et godt indhold, hvor han fastholder sit kendskab til Grønland.
Han trives i det nuværende miljø. Men kunne det tænkes en mulighed for at han igen bosætter sig i Nuuk, spørger Poul Hansen, og han giver selv svaret:
– Det vil være muligt, hvis et mindre bosted og et godt aktivitets- og samværstilbud kan etableres, og hvis der kan findes et engageret personale, der vil påtage sig det spændende arbejde, ligesom hans tidligere plejeforældre gjorde. Så kunne det være en chance og mulighed for Apollo. Og jeg vil med stor glæde hjælpe ham med at blive etableret i Grønland, siger Poul Hansen.
Weblog
