MinBog


På værkstedet har vi løbende udarbejdet forskellige små programmer . MinBog er en ide, der opstod i september 1998, og som er beregnet til at udarbejde små historier i fra vores fælles hverdagsoplevelser. Oplevelsesbøger kunne man også kalde dem.

Det skulle være nemt og enkelt er mottoet for dette program.

Desuden tror vi, at det er vigtigt, hvis der skal ske en udvikling af brugbare programmer til personer, der er svært kommunikationhæmmede, at os der til dagligt har ansvaret for at bedre deres kommunikationsmuligheder, også spiller aktivt med i processen med at udvikle af programmer.

Derfor har vi valgt at dette program er gratis.

På denne måde håber vi at flere bliver aktive og har lyst til være med til udviklingsarbejdet.

Den teknologiske udvikling åbner for mange muligheder og faldgrupper, som vi bør forholde os aktivt til.


Download af programmer og artikler ---> klik her og kom frem til siden hvor du kan hente zipfiler med programmet og artikler.


Siden her er beregnet til forskellige tips og gode råd til os der bruger programmet.

Første gode tips kommer fra Kim Vium, der har fundet løsningen på hvorledes man bedre kan visualisere programmet på en PCér.


Vejledning til PC.

Lav et billed om til et ikon.

 

Denne vejledning beskriver hvordan man kan lave et billed om til et ikon, som kan bruges til "MinBog".

 

Det bedste resultat opnås med et billedbehandlingsprogram, som oftes følger med et digitalt kamera.Men programmet "Paint", som er i Windows 98 kan også bruges til billedbehandling, men det er ret begrænset, hvad der er af muligheder med det.

 

Det første man skal gøre er at udvælge et godt billed; her tænker jeg på kvaliteten. Billedet skal have en god kontrast. Billedet skal have en opløsning på 72 pixels/inch og det skal beskæres til ca. 8x8 cm for at få det bedste resultat. Nogen gange bliver ikonet bedre, hvis man lægger et sort lag bag billedet. Man kan godt lave et ikon af et helt billed, men desto større del af billedet man bruger desto mindre bliver motivet på ikonet. Prøv dig frem.

 

Har du brugt programmet "Paint" skal du vælge "gem som". Gem billedet som "24 Bit Bitmap" og giv billedet et navn som f.eks Sommer.ico. Det er vigtig at du skriver .ico i forlængelse af navnet. Tryk på "gem" og du vil nu kunne se ikonet, der hvor du har valgt at gemme det.

 

Har du brugt et billedbehandlingsprogram kan du sandsynligvis gøre det samme, som jeg har beskrevet i afsnittet ovenfor. Men virker det ikke, er du nød til først at gemme billedet i jpg format. Åbne billedet i "Paint" og herefter gemme billedet som beskrevet i afsnittet ovenfor.

 

Det er ikke mulig at udskifte ikonet på kopien(billedbogen), men hvis du laver en genvej til kopien kan denne udskiftes med billedet. Højreklik på genvejen og vælg "Egenskaber" i menuvinduet. I vinduet med egenskaber skal du trykke på "Skift ikon" og tryk herefter på "Gennemse". Vælg det ikon du har lavet. Husk at trykke på "Anvend" inden du lukker det sidste vindue.

 

God fornøjelse!

 

Kim Vium.

 

Samme tips til Mac - brugere:

1. Find det foto du ønsker som ikon, benyt de samme overvejelser som Kim beskriver om foto´s kvalitet og størrelse.

2. Vælg kopi i dit billedprogram.

3. Klik på ikonet på din nyudarbejdede kopi af MinBog - her kommer så informationsvinduet frem.

4. Klik på ikonet

5. Vælg indsæt og det nye ikon er klar.

Poul